Hvert år står en dansk festival med op til 500 tons efterladt campingudstyr, som f.eks. soveposer, luftmadrasser, pavillioner og telte.
Det bruger festivalerne mange penge og ressourcer på at ryde op og bortskaffe. Det er penge og ressourcer, der kunne være brugt på bedre musik eller andre positive tiltag.
Indtil nu er det blevet opfattet som et affaldsproblem for festivallen. Campedejo ser det som et adfærdsproblem hos gæsterne og en ressourcemulighed i en cirkulær økonomisk sammenhæng for festivallen.
For nogle gæster er luftmadrasser og soveposer købt som et brug-og-smid-væk produkt velvidende at de ikke vil tage det med hjem når festivallen slutter. På afrejsedagen er man træt og det er uoverskueligt at slæbe tingene med hjem. Det kender alle, der har været på festival. Spørger man gæsterne, så vil de gerne gøre tingene anderledes, men der er ikke et bedre eller nemmere alternativ.
Campedejo satte sig for at reducere affaldsmængden ved at ændre gæstens adfærd, så der ikke er nogen grund til at efterlade udstyret.
Den nemmeste måde at undgå at gæster efterlader udstyr er at de slet ikke har udstyret med.
Derfor har Campedejo lavet en lejeløsning, hvor gæsten modtager og returnerer udstyret på festivallen tæt på sit telt i samarbejde med festivallen. Produktet er i en høj kvalitet, så det kan holde til at blive brugt mange gange i flere år. Campedejo sørger også for at rengøre, reparere og klargøre udstyret, så det kan bruges på andre festivaller.
Copyright 2022 © Alle rettigheder forbeholdes